PsykoTryg: Nøglen til samarbejde, ledelse og trivsel
Der er noget, der gør hele forskellen!
Når mennesker arbejder sammen, handler det ikke kun om faglighed, struktur og mål – det handler om det usynlige rum imellem os. Det rum, hvor vi enten tør sige det, vi tænker – eller trækker os. Hvor vi enten tager ansvar – eller holder os tilbage, fordi vi er bange for at fejle, blive dømt eller misforstået.
Det var dét rum, Mads blev optaget af. Ikke i teorien – men i praksis.
Efter mere end 15 år med performance, samarbejde og ledelse – i både sportens og erhvervslivets verden – begyndte det at stå klart: Det, der for alvor rykkede noget i teams og organisationer, var ikke endnu et værktøj eller en ny struktur. Det var trygheden i relationerne i teamet. Evnen til at være ærlige. Og modet til at tage de svære snakke – før det er for sent.
Før begrebet blev sat på, arbejdede han allerede med det, der i dag kaldes psykologisk tryghed. Det var en tilgang, han havde med sig fra sportens verden, fra sit netværk – og fra egne erfaringer med at rejse sig efter en alvorlig ulykke. Erfaringen med at være afhængig af et hold. At det menneskelige samspil – og evnen til at være ærlig og modtage hjælp – er altafgørende, når man skal videre.
Det blev begyndelsen på PsykoTryg.

Projekt PsykoTryg fik sin start
Navnet PsykoTryg blev til lidt i sjov – men blev hurtigt alvor. For netop det lidt skæve navn gjorde det muligt at tale om noget, der ellers let bliver tungt og højtideligt. Folk smiler, når de hører det – og spørger: “Mener du det?”
Ja, det gør vi faktisk. Psykologisk tryghed handler nemlig ikke om at gøre alting rart – eller bare at være søde mod hinanden. Det handler om at turde.
Turde sige: “Jeg har lavet en fejl”, “jeg er i tvivl”, “jeg ser det anderledes”.
Det er dét, der gør os stærkere sammen. Og det er dét, PsykoTryg handler om. At vi sammen bliver dygtigere til det, vi laver – på baggrund af måden vi arbejder på.
Men det skal kunne mærkes i hverdagen – ellers er det bare endnu et buzzword.
Derfor er PsykoTryg ikke en konsulentrapport eller en kampagne. Det er ikke en måling, der ender i en skuffe. Det er en konkret og praksisnær tilgang, hvor vi sammen ser på:
Hvordan taler vi sammen i det her team?
Hvordan reagerer vi, når noget går galt?
Hvordan tør vi være uenige – uden at blive set ned på eller få en reprimande?
Hvorfor man skal være PsykoTryg?
Når tryghed mangler, bliver mennesker stille – og teamets performance er i fare.
De dækker over fejl, undgår uenighed og holder viden for sig selv.
Det er ikke ond vilje. Det er instinkt. Vi scanner konstant efter risiko – for at tabe ansigt, miste status eller falde udenfor gruppen. Og det betyder, at vi ofte holder os tilbage – især med det, der faktisk kunne gøre en forskel. Ironisk nok er det netop dét, der skaber utryghed.
Men når vi tør være ærlige – også om det svære – sker der noget. Teams begynder at samarbejde ægte, i stedet for bare at holde fred. Ideer bliver sagt højt. Fejl bliver delt og lært af.
Beslutninger bliver bedre, fordi flere perspektiver kommer på bordet. Og ledere slipper for at sidde med det hele alene.
Det kræver i den grad mod og vilje at arbejde med psykologisk tryghed. Men det betaler sig – både menneskeligt og forretningsmæssigt. For trygge teams præsterer bedre. De lærer hurtigere. Og de bliver hængende.
Og det er ikke bare noget, vi tror på. Det er dokumenteret.
Da Google lavede Projekt Aristotle – deres mest omfattende undersøgelse af teamperformance nogensinde – fandt de ét afgørende mønster blandt deres mest succesfulde teams: De havde høj psykologisk tryghed.
Det var ikke graden af ekspertise, de smarteste medarbejdere eller de mest effektive processer, der gjorde forskellen. Det var, at folk turde sige, når de var i tvivl. Turde indrømme fejl. Turde udfordre hinanden – uden frygt for at blive hængt ud.
Tryghed var den enkeltfaktor, der bedst kunne forudsige performance.
Det viser, at psykologisk tryghed ikke er en blød værdi ved siden af “det rigtige arbejde”.
Det er det rigtige arbejde. Det er fundamentet for performance, innovation og ansvarlighed.
Men hvad sker der, når den mangler?
Når vi lukker ned, dækker over fejl, lader tvivl være usagt og holder os væk fra de svære snakke – så koster det. På kvalitet. På udvikling. På arbejdsglæde.
Og det gælder ikke kun medarbejdere. Ledere bliver også utrygge – bange for at miste ansigt, tabe kontrollen eller træffe forkerte beslutninger.
Resultatet? Dårlige idéer får lov at leve. Vigtige perspektiver bliver aldrig sagt højt. Og vi træffer beslutninger på et for smalt grundlag.
Derfor handler det ikke kun om trivsel – det handler om kvalitet og ansvarlighed.
I nogle brancher kan det være forskellen på succes og fiasko. I andre – forskellen på liv og død.
Hvordan bliver man PsykoTryg?
Ved at begynde at tale om det. Små spørgsmål. Små skift. Du behøver ikke forandre hele organisationen i morgen.
Det er ikke hygge. Det er ikke konsensus. Det er en arbejdsplads, hvor man kan sige det, der er vigtigt – uden at være bange.
At være PsykoTryg er at opbygge et miljø, hvor man ikke bliver straffet for at tænke højt.
Hvor man ikke bliver gjort forkert for at være ærlig. Og hvor vi kan tale om de fejl, vi laver – så vi kan lære og forbedre os.
Det er en kultur, der løfter både mennesker og resultater. Og det starter med et valg:
Vil vi bare gøre, som vi plejer – eller vil vi turde gøre noget andet?
Bliv en del af PsykoTryg fællesskabet
Psykologisk tryghed skaber vi ikke alene. Vi oplever den hver især – men vi bygger den sammen.
Derfor er PsykoTryg ikke bare et forløb eller en workshop. xDet er også et fællesskab. Et sted, hvor vi kan øve os, famle lidt, dele erfaringer og få mod på mere. For ingen af os har styr på det hele. Og det behøver vi heller ikke.
Det vigtigste er ikke at mestre alt. Det er at tage én ting med sig – fx et spørgsmål, man tør stille i et møde.
Hos PsykoTryg skaber vi løbende indhold, netværk og inspiration til dem, der er i gang – eller gerne vil i gang.
Et nyhedsbrev, du faktisk har lyst til at åbne. Værktøjer, du kan bruge i morgen.
Historier fra andre, der også synes, det her er svært – men som gør det alligevel.
Det er dét, PsykoTryg fællesskabet handler om:
At vi holder fast i det vigtige, også når hverdagen presser sig på – i den grad når hverdagen presser sig på.
At vi bliver mindet om, at det ikke handler om at være perfekt – men om at være på vej.
De mennesker og organisationer, der får mest ud af at arbejde med psykologisk tryghed, er ikke nødvendigvis dem, der er længst. Det er dem, der er nysgerrige. Dem, der tør begynde.
Når du inviterer PsykoTryg ind i din organisation, er det ikke bare en workshop, et foredrag eller en dag med post-its og gruppearbejde.
Det handler om at skabe en bevægelse – ikke bare en oplevelse. En måde at arbejde på med hinanden… en kultur.
Når først I har åbnet døren til psykologisk tryghed, vil I opleve, hvordan det sætter sig i kulturen og vokser videre internt – i møderne, i beslutningerne og i relationerne.
Forandringen begynder med én dag. Men fællesskabet rækker langt ud over den.
Læs mere fra PsykoTryg.
