Mål på psykologisk tryghed – og skab forandring med afsæt i virkeligheden
Hvis I vil styrke psykologisk tryghed, skal I først vide, hvor I står. En måling giver jer ikke bare et øjebliksbillede – den gør det muligt at sætte ind de rigtige steder og følge jeres udvikling over tid.
Hos Projekt PsykoTryg arbejder vi med en enkel og gennemprøvet tilgang, der bygger på Amy Edmondsons anerkendte forskning – men omsat til praksis, så det giver mening i hverdagen. Målingen kan bruges både før og efter et forløb og bliver et konkret fundament for dialog, handling og læring.
Målingen giver jer et indblik i, hvordan det psykologiske arbejdsmiljø opleves indefra – af dem, det hele handler om. Den stiller skarpt på spørgsmål som:
Tør man sige sin mening – også når det er upopulært?
Er det trygt at lave fejl og indrømme det?
Bliver alles input lyttet til og taget alvorligt?
Hvad I får ud af målingen?
- Et klart billede af niveauet af psykologisk tryghed i jeres team eller organisation
- Indsigt i, hvor samarbejdet fungerer – og hvor der er risiko for tavshed, konfliktskyhed eller usikkerhed
- En praksisnær rapport med anbefalinger, I kan bruge med det samme
- Et stærkt afsæt for en målrettet indsats – fx temadage, workshops eller ledersparring
Målingen er kun værdifuld, hvis den bliver brugt
At måle i sig selv ændrer ingenting. Det vigtige er, at målingen bliver startskuddet til handling – og her hjælper vi jer med at omsætte tal og tendenser til konkrete skridt, der styrker trygheden og samarbejdet i praksis.
Mål det, der betyder noget – og forstå hvorfor!
Målingen gennemføres som en anonym, digital spørgeskemaundersøgelse, hvor alle i teamet, afdelingen eller organisationen kan deltage. Resultaterne samles i en overskuelig rapport, som vi gennemgår sammen – med plads til både refleksion og planlægning af næste skridt.
Men: målingen er ikke målet i sig selv.
Den er et værktøj til at træffe bedre beslutninger – og til at sætte ind dér, hvor det virkelig gør en forskel.
Brug målingen med omtanke
At måle psykologisk tryghed kan være et stærkt redskab – men det kræver omtanke. En måling kan give et skævt billede, hvis kun de mest trygge (eller mest utilfredse) svarer. Og det kan skade trygheden, hvis man bruger resultaterne som facit i stedet for afsæt til dialog.
Derfor bør man kun måle, hvis der også er en plan for opfølgning.
Ellers risikerer man, at målingen gør mere skade end gavn.
Kvantitativt, kvalitativt – eller begge dele?
En måling kan gennemføres både kvantitativt og kvalitativt.
Kvantitative data giver jer et klart overblik og en baseline for udvikling.
Men de fortæller sjældent hele historien.
For at forstå hvorfor noget fungerer – eller hvorfor det halter – er det nødvendigt at høre menneskers egne ord. Derfor kombinerer vi ofte data med kvalitative input, som skaber dybere indsigt i, hvad der reelt styrker eller skader trygheden i netop jeres kontekst.
Hvad sker der egentlig, når chefen går ud af rummet?
Vi måler ikke for sjov – vi måler for at rykke.
Så hvis I tør høre, hvordan jeres arbejdsplads faktisk opleves indefra,
så lad os starte der, hvor sandheden bor: hos medarbejderne.
Smid en note i formularen – eller fang mig på mads@psykotryg.dk.
(Jeg lover ikke at pakke det ind – men jeg pakker det ordentligt ud.)
